Vejinspektør

Vejinspektør:

 Laust Kristensen (nr. 91)


Mindeord for Jørgen Andersen tidl. vejinspektør: 

Det er med sorg, at jeg desværre må meddele at Jørgen Andersen, omgivet af sin familie, er sovet stille ind lørdag d. 12. juni. i sit hjem på Sandlodsvej 53.

Jørgen har sammen med sin efterladte hustru, Inger, altid været et betydeligt omdrejningspunkt på Sandlodsvej. De har sammen drevet Keramikstuen og holdt deres smukke have. Jørgen og Inger har altid udvist gæstfrihed, således har de gennem årene lagt hus og have til vores årlige sommerfest. Deres velholdte hus og smukke velplejede have, har altid været en pryd for vejen.
Jørgen har stået for mange tiltag til gavn for os alle på Sandlodsvej. Det var Jørgen der fik ideen til, at vi skulle have veje med fast belægning for at reducere vedligeholdsomkostningerne og fjerne støvgenerne fra den gamle vej. Han stod for bestigelsen af vejene, planlagde hele anlægsarbejdet ved anlægning af vejene samt stod for ledelse af alle de frivillige der bistod.

Jørgen har arbejdet aktiv i bestyrelsen og måtte i sin tid i bestyrelsen bl.a. tage konflikten med protestgruppen, der ikke mente at bestyrelsen havde hjemmel til at bygge vejene. Sagen endte i byretten, som afgjorde at vejene kunne bygges, som bestyrelsen ønskede det.
Jørgen har i de senere mange år været vores "Vejinspektør" og holdt øje med vejene og deres vedligeholdelsesstand. Han har rådgivet bestyrelsen om nødvendige vedligeholdelsesopgaver og derudover selv påtaget sig selv at udføre opgaverne.
Det er trist, at vi ikke mere skal se Inger og Jørgen, sammen, på deres daglige lange morgentur sammen med deres hund.
Tak til Jørgen, for alt hvad du har gjort for Sandlodsvej.

Æret være Jørgens Minde