Historien om badebroen
I min fortælling om "Hellenerne på Refsnæs" er omtalt og
gengivet et gammelt postkort, udgivet af Søren Bay fra Asnæs og med motivet "Nostrup
Strand".
Klinter og strandbred, med sten i havstokken, ser ud som i dag (2022), men meget overraskende kan man se, at der også er flere end 20 badegæster rundt på stranden.
Postkortet uden datering, men er formentlig fremstillet efter 1950. Et identisk og frankeret postkort er fundet i Garboedals samling af postkort udgivet af Søren Bay.
Postkortet i samlingen er frankeret med et 40 øres frimærke, som var gældende porto fra 15. maj 1965 til 2. juli 1967, og kortet er desuden poststemplet som afsendt fra Ulstrup, men datoen er ulæselig.
Disse oplysningerne kan ikke bruges til nogen præcis datering – men kortet må være udgivet før 2. juli 67 siden det kunne afsendes fra Ulstrup før denne dato, og hvis afsenderen har haft almindelig kritisk sans og fundet motivet relevant, har postkortet nok højest været 10 år gammelt ved afsendelsen. Og så er perioden nok 1955-1967.
Til sammenligning begyndte udstykningerne på Sandlodsvej med salg af nogle enkelte grunde i 1961, og iflg. OIS (den statslige database med oplysninger om ejendomme i Danmark), var der den 1. januar 1970 kun opført 7 fritidshuse på Sandlodsvej. Salget af grunde på Sandlodsvej tog først fart fra begyndelsen af halvfjerdserne.
Ingerlise og jeg kom regelmæssigt som gæster i området øst for Sandlodsvej fra 1966, og til vi købte sommerhus på Sandlodsvej i 1984.
Jeg kan i dag ikke sætte årstal på mine erindringer – men jeg husker, at vi i halvfjerdserne blev advaret om at komme for tæt på "Klintegården", hvor de daværende ejere udøvede streng justits og bortviste uønskede gæster fra "den private strand".
Og vi har senere, mens "Klintegården" var ubeboet eller kommunal ejendom, fra vi i 1984 købte sommerhus og i de følgende år, benyttet den offentlige badebro, som var opstillet i forbindelse med de rester af høfder, som endnu står i vandet ud for "Klintegården". Dengang var et større redskabsskur eller måske tidligere badehus i nærheden på stranden.
Jeg har dog fundet et gammelt postkort udgivet af Søren Bay fra Asnæs – med motivet "Bådlejet ved Nostrup Strand". Det viser området, men skuret eller badehuset ses ikke tydeligt.
Lidt til højre for midten af billedet ses nogle mørke skygger, som kunne være konturer af høfder og måske en fortøjet båd? Og lidt til venstre herfor og højt på stranden anes nogle rette linjer, måske en tagflade?
Måske var skur/badehus, høfder og bådlejet en del af ejendommen på Skipperlinien 31, opført i 1850 som husmandssted men senere også beboelse for en fiskerfamilie.
Som jeg husker det, var der også en "trappesag" på Skipperlinien for år tilbage, hvor der blev gjort indsigelse mod en nylig anlagt trappe på skrænten fra Skipperlinien, i zigzag ned til bagsiden skur/badehus på stranden.
Det tidligste jeg har kunnet finde om "ophold, færdsel og badning fra strandarealet ved Sandlodsvej", er i et resumé fra den ordinære generalforsamling, fredag den 20. maj 1988 i Grundejerforeningen Sandlodsvej.
Til denne generalforsamling var fremmødet 8 (otte) stemmeberettigede medlemmer.
"Henvendelse til kommunen, senest 19.05 ang. badebroen ved Klintegården gav et afslag. Der er ikke penge på kommunens budget til at udlægge badebroer."
Resumé fortsætter:
"Som konsekvens heraf (ingen penge på kommunens budget) foreslog "et medlem af grundejerforeningen" udlægning af en badeplatform forankret et stykke ude i vandet ved Klintegården. Omkostningerne derved undersøges. Forslaget blev vedtaget inden for en udgiftsramme på 4.000 kr."
Men der bliver tilsyneladende ikke fulgt op på "projekt badeplatform" – og året efter, i maj 1989, er der igen generalforsamling i grundejerforeningen, og en gruppe af initiativtagere redegør for et forslag 5.1 som gælder ansøgning til kommunen om et evt. bidrag for 1989 vedr. badebro (jfr. 2 bilag), gengivet på de følgende sider:
- 1) indkaldelse til generalforsamling 13. maj 1989
- 2) henvendelse til Udvalget for Teknik og Miljø, Kålund Kloster, og
- 3) omtale i Kalundborg Folkeblad 22. april 1989
Som det fremgår af ansøgningen til kommunen, er det det nydannede "Klintegård Brolaug" der søger bidrag til opsætning af en badebro ved Klintegården, hvor der tidligere har stået en kommunal badebro.
"Nu hvor broen mangler, savnes den meget, idet det er ret vanskeligt at bade fra stranden på grund af stenene i havstokken."
Brolauget Sandlodsvej/Strandskrænten dannes
På grundejerforeningens generalforsamling i 1989 var mødt 17 stemmeberettigede medlemmer og af resumé fremgår:
"Et særligt punkt på generalforsamlingen var et forslag om etablering af en badebro til erstatning for den tidligere kommunale ved Klintegården.
Et nydannet brolaug fik tilsagn om økonomisk støtte fra grundejerforeningen inden for foreningens formåen og vedtægtsmæssige forpligtelser og under forudsætning af, at det teknisk kan lade sig gøre at etablere broen, samt at Brolauget og evt. andre interesserede kan skaffe restbeløbet til financieringen".
Trods referentens skepsis og kryptiske forbehold, fik Brolauget faktisk bevilget et bidrag fra Grundejerforeningen Sandlodsvej på kr 8.000 – hvilket bekræftes i den orientering som brolaugets initiativgruppe (17/5 1989) omdeler til postkasserne på Sandlodsvej, kort tid efter generalforsamlingen.
I grundejerforeningens regnskab for 1989 er der optaget en udgiftspost på kr 8.000 under overskriften "Brolaug".
Det er vigtigt at bemærke, at det er en initiativgruppe bestående af grundejere på Sandlodsvej og Sandskrænten som danner et brolaug, og inviterer øvrige grundejere fra de 2 veje til at tegne medlemskab.
Alle kender alle, og kommunikation sker på kryds og tværs mellem brolaug, grundejerforeninger og grundejere uden særlige formalia. Der er jo tale om en sag af stor interesse, som skal løses hurtigt.
Brolauget fik styr på økonomien, badebroen blev sat op – og Brolauget fortsatte den store indsats under logoet:
I perioden 1989 til 2003 er brolaugets økonomi baseret på frivillige bidrag fra brolaugets medlemmer.
I praksis var aftalen på Sandlodsvej, at kassereren i Grundejerforeningen Sandlodsvej skulle betragte indbetalinger som oversteg de fastsatte kontingenter i grundejerforeningen, som bidrag til brolauget.
Sådanne beløb blev afsat på særlig konto i grundejerforeningens regnskab "som reserveret brolauget".
I 2004 søger Brolauget, på Generalforsamlingen i Grundejerforeningen, om at brolaugets medlemmer fremover vil give et fast bidrag på kr. 75,- årligt pr. parcel.
Siden brolaugets oprettelse, har det været underforstået men ikke særligt ofte understreget, at bidrag til brolauget ydes af frivillige medlemmer af brolauget, som naturligt nok også kunne være grundejere på Sandlodsvej med tvunget medlemskab Grundejerforeningen Sandlodsvej.
Administration af ind- og udbetalinger og bidrag til Brolauget varetages, uden beregning, af Grundejerforeningens kasserer.
Dette princip gælder fortsat, selvom det i visse situationer gennem årene er blevet "glemt" - og i andre situationer måske ikke er blevet understreget tilstrækkeligt.
Selvom bidragsbeløbet har været fast siden 2004 – er det formelt blevet bekræftet år for år af medlemmerne af brolauget, når de alligevel var forsamlet til generalforsamling i Grundejerforeningen.
På enkelte generalforsamlinger er det gennem årene blevet understreget, at generalforsamlingen i grundejerforeningen et øjeblik suspenderes for at give de fremmødte lejlighed til også at drøfte vigtige forhold i Brolauget.
Oftest har denne fordeling af opgaverne blot været underforstået –hvilket kunne virke forvirrende for nytilkomne.
6 juli 2020 modtog grundejerforeningen en henvendelse fra Kalundborg Kommune i anledning af, at kommunen havde modtaget en ansøgning om etablering af en badebro ud for Strandskrænten 77. Der var tale om dels en nabohøring og dels en besked fra kommunen om, at man kunne se, at der ud for Sandlodsvej lå en bro, men at kommunen "ikke kunne se at der var meddelt badebrotilladelse til broen". Grundejerforeningen skulle henvende sig til kommunen da "disse forhold skal lovliggøres."
Efter kontakt med kommunen kunne grundejerforeningen allerede 9. juli sende en ansøgning om lovliggørelse af badebroen til "Plan, Byg og Miljø" på rådhuset.
5 februar 2021 modtog Grundejerforeningen Sandlodsvej en badebrotilladelse med bemærkning om at ejer af broen bliver Grundejerforeningen Sandlodsvej ved formanden og at ansøgningen var imødekommet ved "Afgørelse: Kalundborg Kommune meddeler tilladelse til opstilling af badebro på kyststrækningen ud for Sandlodsvej 54 og Klintegårdsvej 45, 4400 Kalundborg, i henhold til §2 i bekendtgørelse om bade- og bådebroer (BEK nr. 232 af 12. marts 2007)."
Frem til 2020, i 32 år var
Grundejerforeningen og Brolauget to uafhængige interessegrupper – som dog naturligt nok havde et glimrende samarbejde.
Laugsformen var dengang et bevidst valg, fordi man gerne ville samarbejde med beboere på Strandskrænten[1], som også var interesseret i en badebro.
Medlemskab af et laug er frivilligt, og det særlige ved laugsformen er, at man kan beslutte hvad som helst, hvis alle er enige.
Men man kan ikke gennem flertalsafgørelser forpligte øvrige laugsmedlemmer på nogen måde.
Brolauget sørgede for opsætning- nedtagning og vedligeholdelse af badebroen, og disse opgaver var derfor, og ganske bevidst, ikke medtaget i de lokale grundejerforeningers formålsparagraffer.
Grundejerforeningen Sandlodsvej har nu overtaget badebroen og er ansvarlig for vedligehold, opsætning og nedtagning – og efter vedtægtsændring er badebroen nu også nævnt i foreningens formålsparagraf
Asger Aulkjær.-
2022
[1] Grundejerforeningen Strandskrænten har støttet, at badebroen overgik til Grundejerforeningen Sandlodsvej,da broen så var underlagt demokratisk kontrol og Strandskrænten har meddelt at de fremover fortsat vil støtte badebroen.